Fjerkræproduktionen

 

Fjerkræproduktionen i DanHatch er opdelt i tre forskellige sektorer: opdræt, rugeægsproduktion og rugerier.

 

 

Opdrætsproduktion

 

Avlsdyrene til produktion af daggamle slagtekyllinger indkøbes til vore opdrætsanlæg hos internationale avlsfirmaer. På disse anlæg opdrættes dyrene i 18 uger. DanHatch producerer på 15 opdrætsanlæg, hvoraf de 10 ejes af DanHatch selv, mens fem andre anlæg er eksterne produktioner. Det er nøjagtig de samme standarder, der gælder på både interne og eksterne opdrætsanlæg.

 

 

Rugeægsproduktion

 

Når avlsdyrene er 18 uger gamle bliver de overflyttet til rugeægsproduktionerne. Hønsene begynder at lægge æg, når de er knap 22 uger. De første rugeæg til produktion af daggamle slagtekyllinger bliver lagt, når dyrene er ca. 24 uger. Produktionen af rugeæg fortsætter frem til hønsene er ca. 60-62 uger gamle. 

 

DanHatch producerer rugeæg på 39 anlæg, hvoraf 14 er egenproduktion, mens de resterende er eksterne produktionsanlæg. De eksterne producenter skal overholde de samme standarder som vore egne producenter, således at vi kan garantere en høj kvalitet på produkterne.

 

 

Rugeri 

 

Selskabets rugerier i henholdsvis Vrå og Ragebøl modtager æggene fra rugeægsproduktionerne og efter 21 dage i rugemaskinerne sælges de daggamle kyllinger til slagtekyllingeproducenter fordelt over hele landet. Kapaciteten på rugerierne er henholdsvis 76-78 mio. daggamle kyllinger pr. år på Vrå Rugeri, og 60-62 mio. daggamle kyllinger pr. år på Ragebøl Rugeri.

 

 

 

rugeaeg

 

Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.